Det sker på HJORTHs

Tanken, Følelsen, Handlingen

– Om at blive sig selv

Retreat 12-14. April 2024

Hjorths Badehotel, Kandestederne

Lige der hvor solen begynder at skinne for alvor. Der hvor vi vækkes fra vinterens dvale, skal vi arbejde med kraftfulde yogaset og meditationer. Og du kan sagtens være med, selvom du ingen erfaring har med KY.

Vi skal bevæge os, trække vejret kraftfuld og filosofere over os selv som menneske.

Jeg har ikke sandheden, men jeg bærer et perspektiv ind på selvet som du kan vælge at forholde dig til, og måske når weekenden er omme, mærke redskaber i din bevidsthed, som du kan trække på i din dagligdag. Særligt når du mister fodfæstet for en stund. For det gør vi alle.

På dette retreat vil jeg fortælle dig om min egen rejse gennem de sidste 11 år. Siden april 2013, hvor jeg fik en alvorlig stress sygemelding.

På denne rejse har Kundalini Yogaen naturligvis haft en stor betydning. Ja faktisk har den været med til, at mit liv ser ud som det gør i dag.

Kom og vær med til en weekend i bevidsthedens tegn.

Vi mødes for tredje gang på Hjorths Badehotel, hvor vi er ventet, og hvor der er kræset for alle vores sanser, både i de fysiske omgivelser på hotellet, i køkkenet samt i den fuldstændig vidunderlige natur og den majestætiske ro, der kendetegner atmosfæren både inde og ude.

Jeg vil holde rum for dig i en smuk weekend, der allerede begynder fredag eftermiddag og strækker sig helt til søndag.

Du skal finde dit blødeste tøj frem, lade dig indhylle i selvforkælelsens tegn, masser af yoga, krydret med de smukkeste omgivelser, i Kandestederne, i det nordligste Danmark. Her hvor farverne er smukke året rundt, og vi har udsigt til Råbjerg mile, lyng og hedelandskab. Alt dette, mens vi fordyber os og frigør og løsner både i krop, sind og sjæl.

Kundalini Yogaen er fantastisk, når vi arbejder med myldertanker, afstressning og indre ro, idet den med de bevidste åndedrætsteknikker, kombineret med dynamiske øvelser og meditation, tapper direkte ind i dit nervesystem og hormonsystem, og fortæller kroppen, at det er tid til ro og genopbygning.

Kundalini Yogaen og dens helt særlige teknologi har fanget mit hjerte, og jeg glæder mig til at bringe den videre til dig.

Der er tid til at udforske og gå lange ture, både langs stranden, der ligger lige om hjørnet, eller i hedelandskabet og op til sandmilen. Herefter kunne du jo, godt gennemluftet, sætte dig i kaffestuen med den smukkeste udsigt, tage uldtrøjen på og lade øjenene vandre. Måske medbringe en god bog, strikketøjet, eller et spil at udfordre dine meddeltagere i.

Jeg inviterer til en weekend på vidunderlige Hjorts badehotel, i selvforkælelsens tegn.

Med masser af fordybelse, ro og nærvær.

Se mere her:

https://snowdropyoga.com/retreats

+45 98 48 79 00 Book
This site is registered on wpml.org as a development site.