Efterårsprogram
Viljens vej eller hjertets lyst?
Efteråret er tiden, hvor vi alle trækker energien ind, lader op og gør os klar til det nye forår, hvor vi igen springer ud sammen med lyset.
Tiden kan for nogle føles lidt trist, og meget lang.
Derfor har vi på Hjorths besluttet at sætte efteråret i lidenskabens tegn.
Vi inviterer derfor forskellige lidenskabelige mennesker forbi til at lave oplæg, foredrag, eller andet, hvor deres mening, glæde og lidenskab kan blive en inspiration til os alle.
Kort sagt vi inviterer til ”salon” på Hjorths.
Udtrykket ”salon” kommer af en tradition i Frankrig fra det 16. og 17. århundrede, hvor de adelige kvinder inviterede til åndfulde samtaler i deres store stuer, på fransk salon.
Og som en anden vigtig ingrediens mod vemodet og for håbet er netop fællesskabet!
Vi siger her, at nærvær skaber samvær – og i nærværet sammen med hinanden og i mødet med inspirerende mennesker, som tør stille op og fortælle deres unikke historie, kan vi få fælles oplevelse, fælles sprog og dermed en samtale med de venner vi endnu aldrig har mødt.
Så vel mødt på Hjorths hele efteråret = alle weekender i oktober, november og december, hvor vi hejser lidenskabens flag over livet!
Program:
Lørdag 10/10 Betina Liv https://www.betinaegelundkunst.dk bringer os ind i hendes verden bag hendes kunst.
Lørdag 17/10 Claus Brink Christensen bringer glæde med musik, historiske fortællinger og mindelser om den svundne tid.
Lørdag 24/10 Villy Naturvejleder En levende legende fra Skagen der kender områdets natur som sin egen lomme, vil, hvis vejret ellers arter sig, tage os med ud på en skøn tur i Kandestederne. Skulle vejrguderne være trodsige, fortæller han røverhistorier om både naturen, hans liv og systemet.
Lørdag 31/10 Vinsmagning ved Mikael Valentin – hvad og måske hvem møder vi, når vi møder vinen, vores smag og referencer?
Lørdag 7/11 Marianne Athene Hede https://hjorthsbadehotel.dk/ro-naervaer-og-fordybelse-hos-hjorths-hotel/ leder os ind i magiske verdener, som lever sagte i os selv.
Lørdag 14/11 Brian Nielsson https://briannielsson.com fortæller om sit liv og hvad der førte ham mod sig selv i meditationen. Og måske vi også får en prøve på selv at meditere..!
Lørdag 21/11 Mikael Valentin https://www.mikaelvalentin.dk ”det sete afhænger af øjnene der ser”. Et oplæg om hvordan vi selv vælger at være i livet og i verden. Hvem, hvornår og hvad lærte vi om at være i relation, hvilke overbevisninger styrer os og hvorfor bliver vi ofte gidsel af vores følelser?
Lørdag 28/11 Marianne Athene Hede https://hjorthsbadehotel.dk/ro-naervaer-og-fordybelse-hos-hjorths-hotel/ leder os ind i magiske verdener, som lever sagte i os selv.
Lørdag 5/12 endnu ikke programsat
Lørdag 12/12 Jens Guldsmed – Thomsen og Mads Ejlersen ”marskandiserparret fra Nordjylland” eller som nogle seere kærligt omtalte dem ”Dupond og Dupont” – da de blev landskendte i DR-programmet Skattejægerne.



