Søndag d. 23. oktober til fredag d. 28. oktober 2022
Vi er stolte over at kunne byde velkommen til kursus i akvarelmaling under ledelse af den kendte og anerkendte norske kunstner Morten Gjul (f. 1973).
Morten Gjul, der bor i Bergen, har udstillet og været instruktør i Norden og andre europæiske lande. Han har desuden modtaget priser og har repræsenteret Norge ved flere akvarelbiennaler. Det nordiske lys og den storslåede natur er motiver i Morten Gjuls billedverden, hvori naturen og dens kræfter bliver symbol på livet selv. Kandestederne med Råbjerg Mile, stranden og havet er derfor de helt rigtige omgivelser for et akvarelkursus med Morten Gjul som inspirator og vejleder. Hjorths Badehotel tilbyder unikke ydre som indre rammer om kurset.
I prisen for kursus indgår overnatning i dobbeltværelse eller (mod et mindre tillæg) enkeltværelse og alle måltider (ekskl. drikkevarer). Kurset starter med indkvartering søndag d. 23. oktober fra kl 15.00 med dagens 3 retters menu kl. 18.00 og slutter efter frokost fredag eftermiddag d. 28. oktober.
I undervisningen vil der både være udfordringer til nye og erfarne udøvere af akvarelmalingens forunderlige og vanskelige kunst.
Pris pr person 12.500,-