Ro, nærvær og fordybelse hos Hjorths Hotel
Nogle oplevelser handler ikke om at nå mere – men om at give slip.
Hos Hjorths Hotel kan du nu fordybe dig i en række unikke healing- og lydoplevelser med Marianne Athene Hede.
Hun har selv i eget liv været på en spændende rejse og har nu uddannelser som psykoterapeut, stresscoach, Mindfulness Educator, Healer, Gong Master og i Kundalini yoga. Alt sammen båret af en stærk nysgerrighed på mennesket og spørgsmålet om det gode liv.
Men netop i jagten på det gode liv, mister mange kontakten til sig selv. Dette kan medføre manglende grænsesætning, manglende evne til at navigere balanceret og hensigtsmæssigt i hverdagens mange gøremål og stress kan ramme som en altødelæggende stopknap.
Mariannes store passion er især at hjælpe den enkelte med at genetablere kontakten til egen indre ro, egne værdier og valg, og komme ned i kroppen – uden tankemylder. Vejrtrækningen bliver igen dyb, søvnen ligeså, hvilket skaber helt ny følelse af indre styrke og ressourcer.
Fra fuldt stop til handling i et liv med mange muligheder!
Med en blid og nærværende tilgang skabes et trygt rum,
hvor du kan sænke tempoet,
slippe hverdagens støj,
samt give både krop og sind mulighed for at finde tilbage,
tilbage til balance og indre ro.
I hotellets rolige og stemningsfulde rammer inviteres du til en stund, hvor du er i centrum kun omgivet af velvære og nærvær.
Hvor du igen blidt kan lande i egen indre ro.
Individuelle behandlinger
Healing med blid lydterapi
90 min.
En personlig behandling, hvor healing kombineres med blide lydvibrationer, der hjælper kroppen til dyb afspænding og giver sindet plads til stilhed.
Behandlingen inkluder en nærværende samtale.
Lyshealing – White Angel
En dybt beroligende behandling med healing og lys, som støtter kroppens egen balance og giver mulighed for fornyet energi, klarhed og indre ro med nærværende samtale
90 min
Oplevelser i fællesskab
Vejrtrækningsmeditation & gonghealing
Gennem rolige vejrtrækningsøvelser og gongens blide vibrationer guides du til en tilstand af nærvær, grounding og dyb afslapning.
60 minutter
Gongbad med healing
Læg dig godt til rette og lad gongens dybe klange omslutte dig. En meditativ lydoplevelse, der inviterer kroppen til hvile og sindet til stilhed.
90 minutter
Dybdegående stressregulering
En helhedsoplevelse med bevidst vejrtrækning, gonghealing og mantrasang, som støtter nervesystemet i at finde tilbage til ro, balance og overskud.
70 minutter
Lørdagsfordybelse
En nærende formiddag med fokus på velvære og indre balance.
Programmet består af:
- Blide vejrtrækningsøvelser
- Rolig yoga
- Mantrasang
- Gongbad
Tre timer, hvor du giver dig selv tid til at lande, mærke stilheden og lade ny energi opstå.
3 timer
En oplevelse for alle sanser
Gør din stund hos Hjorths Hotel endnu mere særlig ved at kombinere din behandling eller gruppesession med hotellets gastronomi.
Nyd en frokost tilberedt med kærlighed eller afslut blot besøget med kaffe og hjemmebagt kage i de hyggelige, historiske omgivelser.
Her er der plads til at sænke skuldrene, trække vejret dybt og lade roen blive en del af oplevelsen.
Velkommen til Hjorths Hotel – hvor velvære, nærvær og fordybelse går hånd i hånd.
