Uddannelse i Retreat-form i Skagen Den 1 – 4. juni 2026
Samt 2x 4 timer online undervisning den 27. maj og 15. juni fra 16.00-20.00
En 4-dages fordybelsesuddannelse i åndedræt, yin yoga, mindfulness og energiarbejde.
Tag med på et enestående 50-timers uddannelsesretreat på Hjorths badehotel midt i Skagens vidunderlige natur, som byder på en unik kombination af faglig læring og personlig udvikling – en oplevelse, der skaber ro, balance og stimulerer velvære samt gør dig til en inspireret og kompetent underviser.
Uddannelsen suppleres med en online undervisningsgang både før og efter selve opholdet i Skagen.
Dette 4-dages retreat er en invitation til intens uddannelsesmæssige fordybelse – både for dig, der ønsker at integrere meditation, vejrtrækning og Yin Yoga i din egen praksis, og for dig, der ønsker at bruge det som en del af din yogaundervisning. Du vil blive guidet ind i en helhedsorienteret tilgang, hvor åndedræt, yin yoga, mindfulness og chakraarbejde væves nænsomt og meningsfuldt sammen.
Undervisningen foregår i rolige og inspirerende omgivelser, og dagene vil være en balanceret blanding af teori, praksis, naturvandringer og tid til fordybelse.
Det skal du vide
Uddannelsen er åben for alle med interesse for Yin Yoga, åndedræt og energiarbejde. Dog vil den være oplagt til dig, der allerede praktiserer yin yoga og ønsker at dygtiggøre dig yderligere.
Uddannelsen består af 50 timer, fordelt på både teori, praksis, praktikum og supervision.
Ønsker du at tælle modulet med i en samlet RYT-300-certificering, kræver det, at du har ét års forudgående erfaring med undervisning i yin yoga.
Certificering: Efter gennemført forløb, og deltagelse i undervisningspraktikum, modtager du et 50 timers certifikat fra Dansk Akademi for Kropsterapi.
Uddannelsen købes her https://kropsakademi.dk/yin-yoga-breath-retreat/
via vores hjemmeside . Her får du adgang til det online kursus materiale, der skal gennemgås i forbindelse med uddannelsen.
Retreatets form og indhold
Dagene består af en balanceret vekslen mellem:
- Teoretisk og praktisk undervisning
- Morgen- og eftermiddagspraksis
- Bevægelses-lab og undervisningspraktikum
- Meditation, chanting og chakraarbejde
- Tid i stilhed og i naturen
- Nærende frokost og pauser med snacks og te
Undervisningen foregår på Hjorths badehotel i Skagen – omgivet af klitlandskab, hav og lys. Rammerne er ideelle til ro, fordybelse og refleksion.
Ønsker du at overnatte på Hjorths Badehotel?
Hvis du ønsker at overnatte på Hjorths badehotel, så sørger du selv for dette.
Du kan læse meget mere om hotellet og booke dit værelse i retreat-perioden via deres hjemmeside.
Små hold og støtte hele vejen
Vi underviser på små hold med højst 20 deltagere, så der er god tid til personlig feedback og faglig udvikling.
Vi følger dig hele vejen og støtter din personlige udvikling. Med et eksamensbevis fra Dansk Akademi for Kropsterapi i hånden står du sikkert og godt klædt på til at begynde (eller styrke) din karriere som yogalærer.
På dette retreat lærer du, at:
✔️ Integrere yin yoga, åndedræt, chakraarbejde og mindfulness i din praksis og undervisning
✔️ Forstå åndedrættets rolle som bindeled mellem krop og sind
✔️ Undervise i Chakra Yin med funktionel anatomi og bevidst energiarbejde
✔️ Anvende en funktionel tilgang til krop og bevægelse, baseret på Paul Grilleys metode
Dagligt program
09.00–10.00: Morgenpraksis – breath yoga, meditation, energiflows
10.00–12.00: Teori og anatomi – åndedrættet, nervesystemet, energibaner
12.00–13.00: Frokost og pause
13.00–14.30: Yin yoga-teori / bevægelses-lab / praktikum
14.30–15.30: Naturvandring, stilhedspraksis eller pause
15.30–16.30: Chakra Yin-praksis
16.30–17.00: Meditation og refleksion
Mød din underviser
Jeg er uddannet yogalærer med speciale i yin yoga, meditation, hatha og ashtanga – og yoga har været min passion, livsvej og personlige udviklingsrejse i mere end to årtier.
Min rejse begyndte med ashtanga yoga, men det var yin yoga og mindfulness, der for alvor greb mig og formede den måde, jeg arbejder med krop og sind i dag.
Jeg har over 2000 timers uddannelse bag mig og har studeret dybdegående inden for yin yoga, meditation, mindfulness, Myofascial Release & MyoYin, kinesisk medicin, Acuyin, Yoga Nidra og pranayama.
Gennem årene har jeg modtaget undervisning og træning fra nogle af verdens mest anerkendte yogalærere – særligt Sarah Powers og Jo Phee, som er mine primære lærere og mentorer.
Min baggrund som biolog og skolelærer giver mig en solid forståelse for anatomi og pædagogik, hvilket afspejler sig i min undervisning.
Jeg brænder for at formidle yoga på en måde, der er bæredygtig, funktionel og dybt forankret i både faglighed og nærvær. Yogaens potentiale for indsigt, udvikling og healing er en kilde til evig fascination for mig – og noget, jeg med glæde deler videre.
RYS-300 certificering
Skolen er godkendt som RYS 300 hos Yoga Alliance og er den første i Danmark, der tilbyder en fuld 300-timers Yin Yogauddannelse, der lever op til de højeste internationale standarder.
Denne uddannelse kan registreres hos Yoga Alliance og kan sammen med vores grunduddannelse, og tre andre special yin yoga-uddannelser, give dig en international RYT-300 certificering.
Spørgsmål og gratis introduktionskursus
Tøv ikke med at række ud til os, hvis du vil have afklaret, om uddannelsen til yin yogalærer er noget for dig.
Du er også altid velkommen på vores gratis introduktionskurser, hvor du kan møde både underviser og skoleleder og få svar på dine spørgsmål.
Vi er her for dig
20 16 15 16
