SOMMERUDSTILLING PÅ HJORTHs
“Steder og stemninger” kalder kunstneren Ole Riber sin udstilling af over 50 akvareller i Laden og på gallerigangen på Hjorths Badehotel i Kandestederne.
De fleste værker har motiver fra Kandestederne, heriblandt naturscenerier i meget store formater af milen, havet og stranden.
Udstillingen rummer desuden motiver fra storbyer, skovbrande i Portugal, åbne grave i Ukraine, højfjeld i Norge og Carinatågen i Mælkevejen.
Motiverne farves af både lyse og mørke stemninger, og ofte blandes idyl og undergang i samme værk.
Udstillingen kan ses fra lørdag d. 12. juli, hvor der er fernisering i Laden kl. 14.00.
Kunstneren vil være til stede fredage, lørdage og søndage mellem kl. 14.00 og 16.00.