Det sker på HJORTHs

TAG EN PAUSE FRA HVERDAGEN

– og begynd påskeferien med en yoga og gourmet weekend på Hjorth’s Badehotel 27.-29. marts
2026

Gør noget godt for dig selv og din krop, og tag med på en skøn weekend fyldt med selvforkælelse, egenomsorg og velvære. Alene eller sammen med en, du holder af.

Vi trækker os tilbage fra hverdagen og inviterer igen på et retreat for alle uanset alder og erfaring
med yoga, hvor du er omgivet af naturens skønhed og ro. Med et ophold her på badehotellet, træder du ind i en smuk og unik tidslomme, hvor der er højt til loftet, tid til at genopdage roen, og med plads til nærvær og fordybelse.

Her kommer du tæt på Skagen, tættere på Råbjerg Mile og helt tæt på Vesterhavet. På Hjorth’s Badehotel er der ingen tv på værelserne, og wifi findes kun i nogle af fællesområderne. Det giver en særlig mulighed for at give slip, være til stede og fokusere på dig selv. Her er der ingen andre steder, du skal hen; ingenting du skal nå; og ingen der stiller krav. Det bliver en weekend med plads til dig eller jer og til fordybelse eller fællesskab. Du vil mærke de fysiske og mentale effekter, som vil række langt ud over weekenden.

Din yogalærer er Mette Winther Nielsen, og hun inviterer til pauser, der skaber ro, velvære, overskud og fokus, som gavner krop og sjæl med styrke, ro og fokus, der kan forebygge og afhjælpe stress, skader og ubalancer. Mette er en erfaren, uddannet, eksamineret og certificeret yogalærer, som underviser i Hatha, Yin, Restorativ, Blid og Hensyntagende Yoga og Mindfulness

SES VI?

PROGRAM*
Fredag:
Fra kl. 14.00 Ankomst og indkvartering
15.30 – 17.00 Velkomst & yoga for afspænding og afstressning
18.00 – 20.30 3-retters gourmet middag efterfulgt af kaffe, te og hjemmelavet sødt
21.00 – 21.30 Yoga Nidra for en god nattesøvn

Lørdag:
07.30 – 08.30 Yoga for styrke og balance
08.30 – 10.00 Lækker morgenmadsbuffet
10.00 – 13.00 Egen tid til strand, Råbjerg Mile, Skagen, hotellet eller andet
13.00 – 14.00 Frokostservering
14.00 – 16.00 Egen tid til strand, Råbjerg Mile, Skagen, hotellet eller andet
16.00 – 17.30 Yoga for afspænding og afstressning
18.00 – 20.30 3-retters gourmet middag efterfulgt af kaffe, te og hjemmelavet sødt
21.00 – 21.30 Yoga Nidra for en god nattesøvn

Søndag:
07.30 – 08.30 Yoga for styrke og balance
08.30 – 10.00 Lækker morgenmadsbuffet
10.00 – 11.00 Tjek ud, afrejse og tak for denne gang. Kom godt hjem, spis evt. en frokost på
hotellet eller nyd resten af dagen i Skagen og omegn

*Foreløbigt program. Det er selvfølgelig frivilligt, om du vil deltage i alle weekendens aktiviteter. Du er
velkommen til at ankomme til hotellet inden programmet begynder, f.eks. for at spise frokost eller gå en tur
i området. Gourmet middag er inkl. vand ad libitum. Mulighed for tilkøb af andre drikkevarer og vinmenu. Er
der særlige ønsker eller behov ifm. mad og drikke, så venligst oplys det i forbindelse med tilmelding.

PRIS
Delt dobbeltværelse med eget bad og toilet pr. pers. 4.995,00 kr.

Tillæg for enkeltværelse med eget bad og toilet 795,00 kr.

Vil du med? Så skriv en mail til info@hjorthsbadehotel.dk eller tidtilpauser@gmail.com

 

Inkl. i prisen:

● 2 overnatninger på værelse med eget bad og toilet
● 6 yoga sessioner med alt nødvendigt udstyr til låns – eller medbring dit eget
● Fantastisk natur og højt til himlen
● Fuldt gourmet forplejning med økologi, lokale råvarer og årstiden i fokus
● Vand, kaffe, te, snacks og sødt

Ekskl. i prisen:
● Transport til og fra stedet
● Andre drikkevarer og vinmenu
● Afbestillingsforsikring

Begrænset antal pladser og max. 12 deltagere. Tilmelding er bindende. Bliver du forhindret i at
deltage, kan din plads evt. overdrages til en anden efter nærmere aftale. Du får selvfølgelig din
betaling retur, hvis weekenden mod forventning skulle blive aflyst.

 

⭐⭐⭐⭐⭐
“Meget gennemført retreat, som bød på en virkelig fin balance mellem aktiviteter og ro.”

“Der er en dejlig rolig stemning, og der er plads til alle. Mette er virkelig god til at få alle med.”

“En weekend med fuld forkælelse for krop, sjæl og mindset. Anbefales til alle uanset yoga-niveau. Balsam for alle i en travl hverdag.”

“Det var en dejlig gruppe. Mette er en dygtig underviser. Hjorths Hotel er hyggeligt og vi fik så dejlige smagsoplevelser med den servering vi fik.”

“Mette guider stille og roligt én igennem øvelserne, så alle kan være med. Hun forklarer og viser øvelserne, så man er helt tryg.
Der var tid til pause og spørgsmål.”

“Jeg synes det var nogle fantastiske omgivelser, og jeg forstår meget bedre nu, hvorfor folk elsker yoga. Jeg troede, at jeg ville komme til at mangle “gang i den” – men jeg endte weekenden med at ønske, der var en dag mere.”

“Hyggeligt samvær, dejlige øvelser, vil ikke være sidste gang jeg deltager.”

This site is registered on wpml.org as a development site.