DET SKER PÅ HJORTHs

Udstilling på Hjorths Juli 2021

Ole Riber har i flere år med kærlighed trasket rundt i Kandestederne og omegn, hvor han blev tilskyndet af den smukke og særegne natur til at gribe penslen og forevige stedets skønhed set netop med hans øjne.

På Hjorths Badehotel er vi stolte af at lægge hus til en udstilling af hans smukke akvareller i juli måned 2021, hvor havet, stranden, klitterne og ikke mindst milen får nyt liv gennem Ole’s sikre hånd.

Udstillingen åbner med fernisering lørdag 3. juli kl. 14.00, og her vil der også være lejlighed til at tale med kunstneren selv.

Udstillingen er åben fra søndag d. 4. juli til søndag d. 18. juli hver dag fra kl. 11.00 til kl. 18.00.

Og skulle synet alene ikke mætte nok, har Hjorths restaurant åbent for frokost hver dag 12.00 – 16.00;-)