Nyd sensommeren og træd ind i en smuk, særegen og unik tidslomme, hvor der er højt til loftet, tid til at genfinde roen og plads til fordybelse. Alt sammen krydret med fuglesang, havets rumlen og personalets smil.
Udsigten fra HJORTHs Badehotel byder på klit og hav, så langt øjet rækker, og larmen fra biler er byttet ud med naturens stilhed og vindens hvisken i marehalmen. Slå døren op og nyd udsigten til Danmarks største vandreklit Råbjerg Mile.
Nyd en weekend fyldt med varieret yoga og gourmetmad tilberedt af årstidens råvarer. Læn dig tilbage og tag en timeout fra hverdagen. Et livsnyderophold til dig som værdsætter yoga, natur og bordets glæder.
Din underviser er Dyveke, som har mere end 15 års erfaring med uddannelse og undervisning i Yoga og Pilates og de sidste mange år afholdt yogaretreats, workshops og events i det nordjyske. Hun har tidligere haft eget yogastudie i Aalborg og er nu bosiddende i Tversted, hvor hun har sin hyggelige Yogassal. Med hendes store viden om kinesisk medicin gennem hendes uddannelse som akupunktør, forener hun viden om meridianbaner, de fem faser, yin og yang i hendes yogaundervisning. I hendes undervisning er der altid fokus på flow og gennem grundig instruktion guider hun dig igennem øvelser, der styrker kroppens muskler, øger din krops smidighed, mobilitet og balance og forbedrer din mentale sundhed.
Alle kan være med, øvede som nybegyndere, mænd som kvinder. Læs mere på www.dyvekes.dk.