Nyheder & Events

Ole Riber har i flere år med kærlighed trasket rundt i Kandestederne og omegn, hvor han blev tilskyndet af den smukke og særegne natur til at gribe penslen og forevige stedets skønhed set netop med hans øjne.

På Hjorths Badehotel er vi stolte af at lægge hus til en udstilling af hans smukke akvareller i juli måned 2021, hvor havet, stranden, klitterne og ikke mindst milen får nyt liv gennem Ole’s sikre hånd.

Udstillingen åbner med fernisering lørdag 3. juli kl. 14.00, og her vil der også være lejlighed til at tale med kunstneren selv.

Udstillingen er åben fra søndag d. 4. juli til søndag d. 18. juli hver dag fra kl. 11.00 til kl. 18.00.

Og skulle synet alene ikke mætte nok, har Hjorths restaurant åbent for frokost hver dag 12.00 – 16.00;-)

Torsdag den 28. maj slår vi dørene op for en ny, forrygende sæson på HJORTHs Badehotel.

I denne sæson har vi ekstra fokus på nærvær, fordybelse og fællesskab. Derfor var vi valgt, at alle spiser på samme tid – nemlig kl. 18.15. Sidst på eftermiddagen vil vi tilbyde dagens cocktail i opholdstuen eller på terrassen, hvis vejret tillader dette, og når middagsklokken lyder, går alle i restauranten for at fortsætte det hyggelige samvær.

Så kom og vær’ med – smag på naturen, roen, fordybelsen og råvarerne. Tag energien fra omgivelserne med hjem, og lad dine indre værdier komme til sin ret.

Læs mere og book dit ophold her på hjemmesiden.

Vi glæder os til at byde jer alle velkommen 😊

Hele uge 42 udstiller den lokale kunstner Jimmi Flyvholm og den kendte musiker Erik Grip i laden på Hjorths Badehotel. Jimmi udstiller sine særprægede skulpturer, som ofte repræsenterer et møde mellem naturens tilfældighed i form af drivtømmer og så kunstnerens fantasi.

Erik Grip er på samme måde i et forhold til naturen, hvor hans sprog er maleriet. Her bliver naturens udtryk igen parret med kunstnerens øje og får dermed på lærredet et personligt udtryk.

Fernisering fredag 11. oktober kl. 13.00, hvor der også serveres lidt vin og godbidder.

Vores nye køkkenchef Peter Frydkjær elsker at lege med de friske, lokale råvarer såsom fritgående, økologiske skovkyllinger fra Ajstrup, økologiske grøntsager, blomster, urter og bær fra Knivholt samt selvfølgelig masser af frisk fisk fra Skagen.

Derfor lancerer vi ”Hjorths høst-gilde” hver fredag og lørdag i september, hvor ugens høst vil blive omsat til en 5 retters menu til 495,- i vores hyggelige, autentiske restaurant.

Skal der ikke mangle noget, tilbyder vi menuen med vin-menu, snacks og bobler samt kaffe,sødt og avec til en samlet pris på 1.195,-

 

Book her

 

Lørdag 31. august kl. 14.00 til 16.00 vil der være gratis smagning af  Contrattos Aperitif, Bitter & Vermouth rosso. Michel mixer Spritz,  Americano og serverer desuden Prosecco fra huset Masuret i Valdobiadene.

Om aftenen kl.18.30  vil der være eksklusiv menu kreeret af køkkenchef Peter Frydkjær specielt til de skønne italienske vine, som Michel præsenter.

5 retters menu:

Prosecco Masuret ”San Boldo”, Valdobbiadene med husets hjemmelavede snacks.

Forret:

Squash – blomst med souffle på hvid fisk og jomfruhummer

Vin:  Antonio Caggiano Devon Greco di Tufo, Campania – Italien

 Mellemret:

Havtaske med sprød skinke, lun tomatsalat og friske urter fra haven

Vin: Ca dei Frati i Frati, Lugano – Italien

Mellemret 2:

Tatar  af rådyr med salater fra Knivholt og sprøde rugbrøds-croutoner af hjemmebag.

Vin: COS Cerasuolo di Vittoria, Sicilien  -Italien

Hovedret:

2 x okse: oksehale og mørbrad med nyhøstet  grønt fra Knivholt og 2 gange sauce: Borderlaise med røget marv og bearnaise med urter fra haven.

Vin: Bibbiano Vigne Montornello Chianti Gran Selezione, Toscana – Italien

Dessert:

Butterdej med konditorcreme, kærnemælks-is og friske bær

Vin: Florio Ambar Moscato, Sicilien – Italien

 

Hele molevitten 5 retters menu med snacks , prosecco og vinmenu 1095,- 

Uden vin menu 595,-

Ring 9848 7900 for booking

 

Eksklusiv yoga-oplevelse med  Susanne Lidang på Hjorths Badehotel. 

 

Susanne Lidang kommer med sin nyeste bog: “ Yoga for ryg, nakke og skuldre” (den  5. sept.) og afholder en yoga-klasse, hvor alle kan være med lørdag 14/9 – 2019 kl. 16.30 – 17.45 i vores smukke yogasal.

 

Susanne er bl.a. kendt for sine yogabøger (“Vild med yoga” 2015 og “Yoga for løbere – og luntere” 2017) og for sit slogan “yoga er en fest og du er inviteret”, hvilket fortæller meget om den ligefremme indstilling hun har til undervisningen. 

 

Oplevelsen er for alle niveauer og Susanne vil guide deltagerne igennem, så størst mulige resultater opnås. Uanset om du har brug for at få løsnet op i det fysiske eller det mentale, er en yoga-klasse med Susanne Lidang optimal for netop dig. 

Du kan læse mere om Susanne her: susannelidang.dk og følge med på Facebook: Susanne Lidang Yoga og Instagram:@ susannelidang

 

I forbindelse med dette besøg tilbyder Hjorths Badehotel et ophold lørdag 14/9 til søndag 15/9 med lækker 5 retters menu baseret på økologisk grønt fra Knivholt, friske fisk fra havet og fritgående, økologiske skovkyllinger.

 

 

Pris pr person i dobbeltværelse inklusiv hjemmelavet morgenmad 1.395,-

 

Ring 98487900 for booking eller send os en mail.

 

BOOK OPHOLD

Fredag 2. august kl. 14.00 kommer Mikael fra Østjysk vinforsyning og giver smagsprøver på nogle af Maison Villeverts vinøse produkter, heriblandt G’Vine Floraison gin og La Quintenye Vermouthsi forskellige mixes, økologisk Walcher Veneziano spritz og ikke mindst Domaine Ott’s fantastiske rosé.

Om aftenen vil der i vores skønne, autentiske restaurant være mulighed for at købe vin menu til særpris:

Ca’ del Bosco Franciacorta DOCG – champagne- kvalitet fra Nord –Italien.

Clos Sauoma Inopia Blanc  – fantastisk hvid Rhône fra Bourgognemesteren Mounir Saouma/Lucien le Moine

Clos Sauoma Inopia Rouge –  elegance i rød Rhône.

Clos Sauoma Magis Chateauneuf du Pape Blanc – Hvid Rhône på niveau med det bedste fra Bourgogne

Clos Sauoma Omnia Chateauneuf du Pape Rouge – Som Mounir selv siger: Chateauneuf du Pape som kan drikkes til frokost!

5 glas 500,-

Kokkene vil denne aften matche vinene på bedste vis!

Hjorths Badehotel har fornøjelsen af at byde velkommen til smagning med vinene fra Guldbæk Vingård, som både laver hvidvine, rosé og mousserende.

Lørdag 6. juli kl. 17.00 afholdes smagningen, som er gratis. Der vil være lejlighed til at købe flasker med hjem.

Skulle man få lyst til at spise i vores skønne, autentiske restaurant bagefter, opfordrer vi til at booke bord på forhånd på tlf 9848 7900.

 

HJORTHs Badehotel tilbyder nu daglige yogatimer til gæster og andre interesserede.

Prøv vores yoga i en smuk sal med udsigt til uspoleret natur, og oplev en forøget evne til nærvær, bedre kropslighed og inspiration til at fortsætte vel hjemme!

Roen ligger i vores natur på HJORTHs Badehotel, men giv denne gave til dig selv og tag roen med hjem!

Læs mere om vores yogatilbud her
This site is registered on wpml.org as a development site.